Landbrug & Fødevarer udgiver kogebog til unge

En del af de unge har lidt eller ingen erfaring i et køkken, og langt de fleste har ikke før lavet mad til dem selv på en regulær basis. Derfor har vi i Landbrug & Fødevarer lavet en kogebog til de unge: "Kogebogen for dig på SU- med kød, fjerkræ og æg".

Den er blandt andet udarbejdet med inspiration fra resultaterne af et ph.d.-forskningsprojekt, om hvad der giver unge madlavningslyst, der er gennemført af Boris Andersen, Aalborg Universitet.

Et af de vigtige resultater fra hans forskning  er, at unge meget hellere går i køkkenet, når de kan lave mad sammen med og til andre,
samt en påpegning af den store positive rolle mad og madlavning kan spille som samlingspunkt i de unges til tider noget kaotiske hverdagsliv. Konkret peger resultaterne på, at de unge lægger vægt på at alle ingredienserne skal kunne købes et sted, at opskrifterne skal være nemme at gå til, men også give plads til kreativitet, samt at retterne skal kunne bruges i mange forskellige måltidssammenhænge, fx også til madpakken og som restemad.  

De erfaringer er implementeret i kogebogen, så den er så funktionel som mulig. Opskrifterne er blandt andet delt ind i grupper, så der er opskrifter til:

Mad til dig selv, Mad til to dage eller til aftensmad og madpakke, Mad til flere/delemad - eller retter der kan fryses ned, så du har
nem mad andre dage og Mad til gæster, når der er noget, der skal fejres.

Desuden indeholder kogebogen opskrifter med inspiration fra
Asien og Mexico, men også opskrifter på dansk mad.

Du kan finde opskriftssamlingen til fri download på www.voresmad.dk/studerende

Kogebog.PNG

Se også www.voresmad.dk for yderligere inspiration.